Sidevisninger i alt

søndag den 17. juni 2012

Strandbums..

Jeg har altid haft den ide, når jeg blev 40 og hvis jeg var single, ville jeg have en gammel rusten Hi-ace, et surfbræt og ellers bare nyde livet ved vandet helt alene.

Nu er jeg så heldigvis ikke single, men fundet mig manden, som opfylder alle krav. Og de har bestemt ikke været så pokkes nemme!

Så denne pinse, gav den sidste indikation på, hvor fantastisk livet kan være, blot man har den rigtige ved sin side!

Jeg har simpelthen været "standbums!"!!! Hold op - det er det fedeste jeg nogensinde har prøvet. Niels og jeg havde en laaaang weekend uden børn, så det måtte være "plej hinanden tid". Mit forslag gik på, om han ville være med til at fiske efter pighvar - en hel weekend??
Tror så ikke helt, at Niels troede jeg mente det alvorligt, men der er bare et eller andet over disse "plader" i vandet, der er facinerende! Men med (meget lidt) overtalelse ;) gik han med på ideen. Planen gik ud på...at fiske alt hvad vi magtede. Her er jeg så ikke så pokkers stærk i grej og agn. Så det er super at have en proff ved hånden, og hvad han ikke ved, det ved John, Claus eller en helt trejde. Sådan er det nemlig med lytfisker..

Vi aftalte det skulle være "back to basic" - så det var ikke noget med luksus, men super primitivt! Og den var jeg lige helt med på. Niels er luksus-primitiv, og jeg er blot primitiv.

Bilen var så godt som pakket torsdag aften, alle aftaler med fodring af fisk tog Mette sig af, så vi bare kunne drøne afsted lige efter job fredag. Vejret var bare superb til lige netop en fiskeweekend. Pinsen i husker..en snert af rigtig sommer!

Hvad ang planlægning af mad mm er bare Niels job. Den blev frataget mig, den dag vi var i Bovbjerg hvor jeg skulle sørge for madpakker og glemte dem.... Så der var bare styr på 3 dages menu.

Vi ankom til Børsmose sidst på eftermiddagen fredag..ej faktisk var det nok næremere ved 19 tiden. Vi havde aftalt at maden den dag skulle være nem, så en Durum på vejen. Vi fik parkeret bilen, og ganske kort efter stod vi begge i Waders - i vandet! Lige for tiden spøger der nogle rigtig træls alger ved vestkysten. Hvilket gør det ret så umuligt, at fange de ski.. fisk, da krog nærmest skal lande oven i hovedet på dem før de opdager noget. Vi fik nogle hug og jeg måtte sige farvel til to store (mener Niels de var) da de desværre blev fanget på den stripper med trekrogen. Så den hang ikke i munden på den, men havde fanget dem på siden, hvilket gjorde de hoppede af. Pokkers! Jeg havde sagt til Niels, hvis jeg fangede en, ville jeg give min rigtig gode kollega Peter den i 60 års fødselsdagsgave, da han altid har "savlet" når Pighvar er blevet nævnt. Jeg havde så held med mig en enkelt gang. Og det var så stort, at Niels bemærkede en dreng der ligefrem stod og klappede i sine små hænder i strandkanten. (Ham drengen gav jeg så lidt pep-talk senere - så mon ikke snart den knægt også står og fanger fisk for næsen af mig næste gang vi er der?).

Da vi var godt trætte efter et par timer, blev vi enige om at hive liggeunderlag ud af bilen og soveposer..og så sigte efter en lille gryde i klitterne og slå lejr for natten. Hvor hyggeligt og fedt er det lige...ligge under åben himmel med lige netop ham??? Damn..hvordan kan man få det hele til at gå op i sådan en enhed? Det var lidt køligt..og tænk sig..den gelante fyr ville godt dele sovepose. Så der ligger vi - i smartwool og bestemt ikke den mest fikse natbeklædning..men med en ufattelig glæde over livet!

Kl 4..så var det børste-tænder-tid.. og så igang med stængerne. Stadig et par hug, men intet blev på?! Morgenmad og kaffe et par timer efter, og så var det tid til middagslur i solen. Så vi gik lige kold et par timer... så var det fisketid igen..men vandet var bare brunt..øv... og sådan blev det faktisk ved, resten af turen. On-off med blævervand.

Den anden overnatning..nævner vi ikke så meget om..lad os bare sige..der var kommet en del dug i løbet af natten. Vi var dog under så mange lag, at vi først opdagede det da vi var kommet ud af poserne :P

Niels har en ret sjov måde at sige tingene på....han kommer med dem som et rigtig godt forslag! Da vi stod ved denne strandkant og vandet var brunt, kom han lige med den her "jeg tror vi skal lade være med at træde ud i vandet FØR vi har kastet..?! Jeg tænkte jo, det er bare smart at gøre som han siger..så jeg vendte mig om og kastede min snørre ud....MEN da jeg så vendte mig om...kunne ikke dy mig for at tage dette billed!


Nu var vejret jo helt fantastisk, så det med fiskeriet gjorde ikke så meget. Så vi blev godt brune/røde af alt den solbadning. Total rolig puls, dejligt mad ved stranden, vin, kølige øl og ikke at forglemme, bål og kaffe med diverse i om aftenen. Det er blot en af alle de fantastiske oplevelser der gør, at jeg har det helt fint med, at cyklen hænger godt og trygt i soveværelset. Man skal jo ikke være bange for at prøve noget nyt - blive livsnyder! Vores påklædning på denne tur, var i dagtimerne yderst minimale!Han er sq lækker..og MIN!


De andre billeder fra turen er så på Niels tlf..og det er ikke altid der er samme fart, med at få dem lagt over for ham, som det er for mig.
Dog var han imponeret over mit alternativet til "Waders" men stolt over at have mig som "fiskemakker". Og det må han jo vænne sig til..for han kommer til at hænge på mig resten af livet!



En fantastisk tur, med en fantastisk mand, som jeg gerne gør med stok også.

At prøve noget nyt..det gør jeg så også på mange andre fronter. Har været til workshop i Silkeborg med kollega denne weekend. Designe striktrøjer fra bunden af, og alt slags forskelligt broderi.

Der kommer så endnu en trøje fra den Amerikanske designer, der skal strikkes op til kunstudstilling i Malmø til efteråret. Her er et lille arkiv af de sidste vi lavede.


Der er sket mange ting, så mange så jeg bare ikke når at få skrevet blog. Men jeg sætter et par billeder ind..og ja..vi har kendt hinanden et år den 28 i denne måned..så kan slet ikke forstå vi har kunne nå alle de ture!

Tur med båden omkring Venø med pigerne.






Skørping - kæresteweekend...



Sluttede den tur søndag ved Mariager fjord..bare lidt fiskeri ..



En lille cykelklargøring..af Niels..


Fiskekonkurrence ved Kolding..







Her har Niels så lige kommenteret en cykelist der så ret dum i hovedet...
Mon det var fordi Niels kørte med åben bagsmæk og smidt mine støvler af undervejs??? -uden at vide det!


Kreativ weekend med tøserne




En tur ved skytteholm...



Shoppetur i Ålborg med "Søster og Moster" ..garn selvfølgelig!


Hinge sø..fiskeri med pigerne og medbragt cobb-grill!!




Workshop i strikketeknikker i Silkeborg med kollega "Kop" - Kirsten



Vi rendte så lige ind i Moster (Lotte)


Så skulle der nydes kaffe..